En god start på en ny era

Måske ikke verdens længste era men tre år er også en slags tid. Det er selvfølgelig den gymnasiale uddannelse, HTX, jeg taler om. Siden vi startede tilbage i august, må jeg ærligt indrømme min fritid har været sparsom både grundet alt den tid skole har taget, men også den tid, der er tilbage har været brugt sammen med den bunke nye mennesker, der følger med et nyt studie. Til dem af jer der ikke ved det er jeg startet på Teknisk Erhvervscenter (TEC)  i Lyngby hvor jeg skal tage min HTX. Min linie og Kommunikation/IT A, Engelsk A og Samfundsfag B. Klassen er jeg kommet i er, eller var da vi startede, den mindste på 25, men efterhånd som folk er begyndt at skifte linie (eller helt forlade gymnasiumset), er vi endt på 26 og snart 27 hvis alt forsætter ‘planmæssigt’.

Ud over alt det ‘arbejde’ en ny uddannelse og nye sociale omgangskreds medfører, har der også været travlt på arbejde, og på andre projekter jeg ligger og slås med, herunder (endnu) en omorganisering af siden da den nuværende ikke virker intuitiv. Forhåbentligt stiger frekvensen, hvormed jeg skriver lidt her, når det hele først begynder at komme på plads, og der bliver lidt tid til overs

See ya’ around
Christian H. Selch

Høflighed

Er det en ting, der er på tilbage tog? Er det ikke lidt ved at forsvinde den almene høflighed på gader og stræder? Den lille ting så man nikker og smiler til folk man møder – at man lige siger “God formiddag”, eller hvad der nu er passende for tidspunktet? Alle de her små ting, oplever jeg så småt er ved at forsvinde ud – har vi for ‘travlt’?

Personligt gør jeg meget for at holde fast i, at man pænt hilser når man møder folk – fremmede såvel som kendte. På arbejde så vel som under normal færden. Det kan være et smil, på gaden til folk du går forbi, eller den hjælpende hånd man giver, til en der har svært ved at få løftet nogle ting op i en trailer – alle disse ting virker som om de er ved at forsvinde ud. Lad mig give et eksempel:

På arbejdet i dag går jeg forbi en dreng – han har vel ikke været meget ældre end 12 år. Som så mange gange før spørger jeg pænt “Må jeg ikke komme forbi dig” og i stedet for en sur mine, eller folk bare trækker sig tilbage, svare han: “Selvfølgelig – jeg beklager jeg stod i vejen”. Er det ikke lidt utroligt, at det er så sjældent folk svare pænt, at man bider mærke i når de gør?

Jeg må indrømme, at det virker som om, at de gamle dyder er ved at dø ud. Et andet eksempel er folk der reagere ved, at se undrene på en når man hilser pænt på gaden. Er det ikke foruroligende, at en almindelig hilsen er begyndt at blive så ‘unormalt’, at folk ser undrende på en når man gør det?

Det kan godt være, at jeg bare er Old School, men jeg synes det virker som om, at der er noget der er ved at gå galt…

See ya’ around
Christian H. Selch

Eksperter

Hvornår er man ekspert? Jeg må indrømme, at jeg synes grænsen de seneste år, er blevet meget udvisket i forhold til en tidligere. Tidligere var eksperter altid en person, der havde en utrolig stor indsigt i det givende emne. Det er særligt på TV jeg synes at flere og flere af de såkaldte eksperter, har mindre viden, end hvad jeg ville definere som en ekspert. Men hvad er en ekspert så? Hvis vi slår det op i et lektion (i dette tilfælde det brugerdrevet danske Wikipedia) får vi følgende

… Ordet betyder altså egentlig “den, som har prøvet eller undersøgt”. Den oprindelige betydning, “person, der er klog af erfaring” … Det er dog stadigvæk mest almindeligt at bruge ordet som synonym for en kender, en fagmand.

Min fortolkning af en ekspert ligger lidt op af denne. Den er, og har altid været, at en ekspert er en person med mere end almindelig ekspertise inden for et givent område. Hvis det var finanssektoren, ville det være en person med mange års erfaring i branchen (og derved en forståelse af hvordan den virker) eller en person med et speciale (af en art) inden for området (For eksempel en professor fra CBS (Copenhagen Business School)).

Spørgsmålet er dog, om det bare er en gammel forstokket holdning til, hvor grænsen til ekspert ligger? For mig at se virker det som om, at enten den bredde befolkning er blevet langt mere ukritisk over for sine informations-kilder, eller en redaktion der har svært ved at skaffe ‘rigtige’ eksperter og/eller tror, at befolkningen er blevet langt mere ukritisk. Jeg må indrømme, at jeg mest hælder til første scenarie da det, for mig at se, er en tendens, der er ved at sprede sig. Dette er særligt blevet udbredt gennem internettet, da enhver kan udgive materiale uden nogen form for bekræftelse, hvorimod bøger kun bliver udgivet hvor forfatteren har en dokumenteret viden inden for emnet.

Spørgsmålet er så bare, om jeg tilhører en langsomt forsvindende del af den danske befolkning, der faktisk ønsker rigtige eksperter i fjernsynet og andre informations-kilder? Jeg håber, et eller andet, sted bare det kun er at vi ikke er så mange der ‘råber op’, men mange der gerne vil have de rigtige eksperter tilbage…

See ya’ around
Christian H. Selch

Mener du noget andet? Er du enig? Smid gerne en kommentar neden for!

Opdatering af siden

Hej alle sammen.

Som jeg skrev forleden har jeg i det sidste stykke tid arbejdet på en opdatering af siden, og særligt menuen har jeg arbejdet meget med, da den gamle langt fra var let at finde rundt i. Det var i hvert fald min opfattelse. Her er så resultatet af de sidste par ugers eksperimenter med forskellige løsninger.

Jeg håber i synes lige så godt om den nye lidt mere rene menu som jeg gør!

Yderligere vil I sikkert også lægge mærke til, at der flere steder er blevet ændret i farver (f.eks. kommentar-felterne), og at der er blevet tilføjet flere features så som en oversigt over alle projekter inkl. en lille forklaring.

Yderligere kører siden nu på den nye WordPress 3.0, der gerne skulle hjælpe med at siderne åbnes hurtigere og tingene bare kører lidt mere glat.

Jeg vil meget gerne hører hvad i synes om det nye design og de nye features. Forhåbentligt er i lige så glade for dem, som jeg er!

See ya’ around
Christian H. Selch

Manglende opdatering

Hej

Det er nok ved at være tid til, at jeg kommer med en lille forklaring på hvorfor der for tiden, sker knap så meget her på siden. Først og fremmest er det sommer, hvilket har betydet (for en gangs skyld) godt vejr, og der derfor bruges der mere tid ved vandet, end der gør indenfor foran computerskærmen. Yderligere så den tid jeg endeligt bruger for skærmen brugt på to projekter, jeg har haft gang i noget tid nu og sluger rigtig meget tid (særligt sidstnævnte).

Det første er en opdatering af siden der særligt skulle gøre projekterne lettere at overskue, og finde rundt mellem (lige nu er det lidt rodet).

Det andet er et stort og meget omfattende projekt, jeg har gang i sammen med Tobias Nordahl som jeg, desværre, endnu ikke kan røbe så meget om, hvad det går ud på. Det er på nuværende tidspunkt lidt tys, tys men jeg glæder mig meget, til at fortælle hvad jeg arbejder med, og give jer en masse spændende ting som billeder, demoer og selvfølgelig links, til det når det engang er færdigt – forhåbentlig i august engang.

Uanset hvad så håber jeg at i nyder sommerferien, hvor end i er i verden! Forhåbentligt kommer der lidt mere gang i siden, når presset fra de to andre projekter letter lidt, og det måske begynder at blive lidt koldere, så det er mere forsvarligt at bruge store mængder tid i selvskab med computeren ;)

See ya’ around
Christian H. Selch

Goodbye, take care

“Farvel, pas godt på dig selv!”. Den sætning synes jeg, at jeg har hørt mig selv sige alt for mange gange dette år. Først tidligt på året da min kusines mand rejste syd på i tjeneste for den danske hær. Dette har vist sig at påvirke mig langt mere, end jeg først troede det ville (bl.a. som ses i dette indlæg). Jeg kan bl.a. i min hverdag  mærke et holdningsskift – ikke radikalt men jeg kan mærke det. Når det hele også kommer så tæt på, går det op for en, hvor skrøbeligt alting, og særligt livet, er. Hvor glade vi skal være for hvor trygt der i vores lille andedam, som vi kalder Danmark. Det var det første farvel i år. Her på det seneste har de andre så nærmest været oppe og slås om at komme til. Først var der en veninde, Caroline, der sagde farvel (officielt), inden hun tager til Brasilien et år her senere på sommeren. Bestemt ikke let! Derefter kom nok en af de tungeste: Hele klassen, lærerne og skolen skulle der siges farvel til. De fleste af de her mennesker, har jeg gået op og ned af i 10 år – det er utrolig mærkeligt lige pludseligt at sige farvel. Særligt da jeg sandsynligvis aldrig komme til at se dem igen – i hvert fald ikke skolen og lærerne. I dag kom så endnu en. En af mine kammerater, Kristoffer, har sagt farvel, inden han tager til Australien et år. Han rejser om knap 2 uger. Igen en af det svære ‘farveller’ – eller nok nærmere ‘På gensyn’er’, som de andre også er. Hen mod slutning af sommerferien ligger der yderligt flere farveller/på gensyn’er og venter…

Danmarkskort

Andedammen Danmark

Alt i alt en første halvt år der har budt på alt for mange ‘på gensyner’, til alt for mange der står mig nært. Forhåbentligt tager alt den her afsked en ende og livet kan ‘falde tilbage’ til sin vante trummerum, mens vi venter på de alle sammen kommer hjem igen til vores lille andedam i god behold…

3 ‘ukendte’ CSS 2 selectors du bør kende

Måske ikke ukendte men om ikke andet alt for ubrugte. Der findes et hav af CSS 2 selectors og den kommende CSS 3 tilføjer endnu flere til samlingen. Du kender (forhåbentligt) allerede class-selectoren (.classname), id-selectoren (#id) og tag-selectoren (div , p osv). Nogle du derimod måske ikke kender, er child-selectoren (div > p f.eks.), tag-specificering af class- & id-selectorene (div#id, div.classname f.eks.) og attribute-selectoren (input[checked="checked"]). Af den årsag har jeg besluttet mig for, at jeg i denne guide vil beskrive hvad de gør, hvordan de bruges, og hvad de kan bruges til.

Child-selectoren

Til at vise brugen af denne selector har jeg sammensat følgende HTML:

<!DOCTYPE html>
<html>
    <head>
        <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
        <title>Test-dokument</title>
    </head>
    <body>
    	<div id="content" class="container">
        	<p>Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Nullam eleifend, ligula nec suscipit faucibus, lectus odio facilisis metus, ac adipiscing augue turpis vel risus. Mauris sit amet malesuada odio. Praesent lacinia sem non elit varius vestibulum. Donec id lorem nec urna egestas molestie ut eget felis.</p>
            <div id="fakta-box">
            	<p> Morbi porttitor sapien vitae mi adipiscing cursus. Donec sed lorem metus. Aliquam quis accumsan diam. Nam ac leo augue. In cursus facilisis ante semper lacinia. Integer porta vehicula odio, nec aliquet purus hendrerit sed. Fusce quis pharetra quam. Donec dolor sem, tempor eget laoreet sit amet, ullamcorper ut ipsum. Pellentesque habitant morbi tristique senectus et netus et malesuada fames ac turpis egestas. Pellentesque justo orci, porttitor eget tempus id, consectetur in arcu. Morbi facilisis nulla ut nisi dapibus bibendum. Proin ac diam id est auctor porta vitae nec arcu. Praesent vitae ante a enim tincidunt congue et in odio. Nunc eget sapien sit amet risus varius iaculis. </p>
            </div>
        </div>
    </body>
</html>

Lad os sige at vi ønsker at vores tekst i selve content skal være blå, men vi ikke vil have, at vores tekst i fakta-boksen bliver blå. Den vil vi forsat have sort. Den mest lige til (og nok mest brugte) er den her:

#content p{
      color: #00F;
 }
 #fakta-box p{
      color: #000;
 }

Child-selectoren gør dog, at vi kun skal bruge halvt så meget CSS og får en langt pænere kode med sammen resultat:

#content > p{
      color: #00F;
 }

Det child-selectoren gør, er at den siger: “Alle p-tags der direkte children af #content skal have color: #00F“. Det betyder, at hvis der ligger et div eller andet ‘imellem’ #content og p-tagget, bliver CSSen ikke ‘lagt på’.

Tag-specificering af class- & id-selectorene

Til at vise hvordan denne specificering kan være brugbar, har jeg skrevet følgende HTML (der ligner den forrige meget):

<!DOCTYPE html>
<html>
    <head>
        <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
        <title>Test-dokument</title>
    </head>
    <body>
    	<div id="content" class="container">
        	<p class="blaa">Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. <a class="blaa" href="en-hjemmeside">Nullam eleifend</a>, ligula nec suscipit faucibus, lectus odio facilisis metus, ac adipiscing augue turpis vel risus. Mauris sit amet malesuada odio. Praesent lacinia sem non elit varius vestibulum. Donec id lorem nec urna egestas molestie ut eget felis.</p>
        </div>
    </body>
</html>

Lad os sige at vi vil have både vores p-tag og vores a-tag til at være blå. Det er derfor logisk at give dem begge to classen ‘blaa’, men vi ønsker at der skal være en farveforskel, så vores besøgende kan se forskel på tekst og links. Typisk ville man give dem hver sin class f.eks. “blaa-tekst” og “blaa-link”. Det kan dog sagtens gøres uden på følgende måde:

p.blaa{
	color: #009;
}

a.blaa{
	color: #00F;
}

Det der kort sagt sker her, er at vi siger “Alle p-tags med classen blaa skal have color: #oo9. Alle a-tags med classen blaa skal derimod have color: #00F“. I mange tilfælde kan det være en fordel, for at gøre CSSen lettere at læse, at give dem hver sin class men i nogle tilfælde, kan denne denne metode virke mere praktisk. I koden oven for kan ‘.’ erstattes med ‘#’, i tilfælde af der er tales om ID’er og ikke classes. Syntax’en er den sammen.

Attribute-selectoren

Til at vise denne selector har jeg lavet en lidt anderledes HTML end til de to andre:

<!DOCTYPE html>
<html>
    <head>
        <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=utf-8" />
        <title>Test-dokument</title>
    </head>
    <body>
    	<div id="content" class="container">
        	<form id="test-form">
            	Unchecked: <input type="checkbox" /><br />
                Checked: <input type="checkbox" checked="checked" />
            </form>
        </div>
    </body>
</html>

I det her tilfælde er det vi vil opnå, at når en checkbox bliver checked (f.eks. via javascript), skal der skiftes cursor til når musen kører over. Dette kan, så vidt jeg ved, kun opnås med denne selector og det gøres med denne simple måde:

#test-form input[checked="checked"]{
	cursor: wait;
}

Det vi gør er, at vi siger “Alle input elementer hvor attributen checked = checked vil vi have ændret cursoren til wait-cursoren”. Denne metode kan også bruges på alle andre attributes så som title, href osv. Der er dog også langt flere muligheder med denne selector end bare at sammenligne værdier. De flere muligheder agter jeg ikke at drøfte her, da det ikke er formålet med guiden. I tilfælde af du vil lærer mere er de beskrevet i CSS 2 specifikationerne.

Afrunding

Dette var alt for denne omgang omkring CSS 2 selectors. Jeg håber i har lært nogle nye tricks, som kan gøre arbejdet lidt lettere og om måske koden lidt pænere.

See ya’ around
Christian H. Selch

Krig, død & ødelæggelse

I snit dør der mere end 1 om dagen i Afghanistan. Så sent som i går døde 4 (Politiken). Det er kolde fakta. Fakta der for mange er baggrund for en lyst til, eller måske et håb om, at Danmark trækker sig ud af Afghanistan. Jeg ved ikke, hvor jeg står. På den ene side kan jeg godt forstå dem, der vil ud. Kan det passe, at der alene på baggrund af krigen i Afghanistan skal der i snit ringes et forældrepar, en kone eller en mand op om dagen og overbringens det værste budskab? Kan det passe at der børn, der aldrig skal opleve far eller mor kommer ind af døren igen? Sådan er det. Sådan er krig i dag og har altid været. Spørgsmålet er om dette er en pris, man er villig til at betale?

Antal tab af menneskeliv (soldater) i Afghanistan fordelt pr. måned

Antal tab af menneskeliv (soldater) i Afghanistan fordelt pr. måned (Kilde: Wikimedia.org 19/6-2010)

Jeg har læst om folk og talt med folk, der har været der. Mange af dem mener, at man/vi gør det rigtige. De mener, at vi gør det eneste rigtige ved at blive og opbygge landet. De mener at hvis vi trækker os ud nu, så tæt på mål om man vil, at alle de mange (1,725 pr. 7 juni, 2010) døde har været forgæves, da alting vi har opbygget vil falde fra hinanden. Jeg forstår dem godt. Hvis du oplever, at tingene går frem af. Hvis du føler og kan se at tingene er på den rette vej, virker det det besynderligt at trække sig ud nu. Problemet er bare, at det deres 5.5 millioner landsmænd, altså os, ser er ikke at tingene går frem af. Vi ser ikke hvordan, folk måske føler sig mere trykke. Det vi ser er det, om man vil, rædselsbillede medierne tegner at krigen. Et billede tegnet med hårde fakta og voldsomme billeder. Det er det billede, vi ser her hjemme.

ISAF's Logo

ISAF's Logo (Kilde: Wikimedia.org)

Der går stort set ikke en dag uden, at du i TV-avisen, i din morgenavis eller anden foretrukken nyhedskilde ser en overskrift, vedrørende en bombe der er sprunget, og en (eller flere) soldat(er) har mistet livet i Afghanistan eller en anden krigszone. Problemet med at vi kun modtager historier om folk der dør og kommer tilskade er, at medierne og befolkningen generelt har en tendens til at lade alle disse tragedier overskygge, de få gode historier der skrives omkring hvad der sker i Afghanistan. Og det er ikke mange af dem der kommer i forvejen. Problemet er at en historie omkring hvordan en landsby i Afghanistan, måske lige pludselig kan slappe af og leve et stille og fedeligt liv grundet ISAF indstats ikke sælger aviser, og derfor ikke skrives. Men er det ikke disse små ‘lykke’-historier, der er lige så vigtige som dem om dødsfaldene? Jo, for mig at se, er det vigtigt at vi hører om dødsfaldene, men så sandelig også at vi hører om alle de små lykke historier. Hvis vi, som vi gør for tiden, kun bliver præsenteret for den ene side af sagen, har vi i sagens natur, ikke en ærlig chance for at have en vel argumenteret mening om krigen og vores indstats.

Norske ISAF soldater i gang med opbygning

Det her er hvad krigen i Afghanistan handler om - at skabe fred og tryghed. Her Norske soldater fra ISAF i gang med genopbygningen af en landsby (Kilde: Wikimedia.org)

Det er alt sammen på et politisk eller et samfundsfagligt plan. Men hvordan påvirker krigen soldaterene på et personligt plan? Hvordan bliver de påvirket mentalt? Der er så mange vinkler at belyse denne konflikt på, og hver gang du begynder på en vinkel, finder du en ny der måske er endnu bedre. Krig er noget forbandet rod, og denne krig er ingen undtagelse. Forhåbentligt kan dette dog hjælpe jer, lige som det har hjulpet mig, med at prøve at finde en holdning til hvad der sker og hvad man synes

Take care
Christian H. Selch

Duelighed (sejlads) bestået

Hej alle.

Så er der en lille opdatering fra ‘det virkelige liv’ som en afveksling for alt IT-snakken på det seneste. Jeg er så heldig, at jeg fra og med i går (Onsdag den 9/6-2010) har været ‘ejer’ at et duelighedsbevis!

Til dem af jer der ikke ved hvad duelighed er, kommer her en kort forklaring: Duelighed er beviset større ned motorbåds-kort. Det gør at du må sejle relativt store sejlbåde og moterbåde (eftersom moterbåd er ‘mindre’ er det ‘inkluderet’). Dette gør også, du kan/må købe din egen båd, leje en båd med sejl eller motor osv. Samtidig er det også ‘entry-level’ for beviser i forbindelse med sejlbåde. De næste hedder yachtskipper 1, 2 og 3. De er langt mere omfattende, men de giver også adgang til langt større både.

Eftersom jeg nu har arbejdet på det her bevis i snart 1 år, (siden engang efter sommerferien – kan ikke huske hvornår) er det en lettelse endelig at være færdig. Første halvdel (den teoretiske mundlig og skriftlig) afsluttede jeg (og resten af holdet) tidligere på året, og i går var så den endelige praktiske. Prøven forgik med en censor ved navn Thomas og i en af klubbens (Yachtklubben Furesøen‘s) Ynglinge (Ligende den neden for).  Det eneste der mangler, er at jeg får mit bevis i hånden på onsdag, og så er jeg klar til at gøre havene (eller i hvert fald Furesøen) usikre ;)

En Yngling i solen

En Yngling (Fotograf: Ukendt)

See ya’ around
Christian H. Selch

Youtube Fejl 500?

Hejsa alle.

Her forleden sad jeg på Youtube og så en masse videoer. Da jeg på et tidspunkt trykker på en af videoerne, får jeg en fejl 500. Dette betyder i korte træk, at serveren (hos Youtube/Google) lavede en fejl, og jeg derfor ikke kunne få vist siden/videoen. Som sådan er der ikke noget galt med det, da det kan ske for alle sider men prøv at kig på, hvad der står om fejlen:

Youtube Error 500: Internal Server Error

Youtube fejl 500: Internal Server Error

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne lade være med at sidde og grine lidt, da jeg læste det. Jeg tænker at i sikkert også synes det er lidt specielt, at de sender aber afsted ;)

See ya’ around
Christian H. Selch